MFR/Fasciefrigørelse

MFR - MYOFASCIAL RELEASE


Er en behandlingsteknik, som har til formål at få fascierne dvs. de bindevævshinder, der omslutter musklerne til at genfinde deres naturlige længde og spændingstilstand. Alle bindevævshinderne er i kontakt med de omgivende bindevævshinder. Det vil sige, at hinderne tilsammen danner et indbyrdes forbundet net, der krydser gennem hele kroppen. Bindevævshinderne adskiller musklerne fra hinanden og påvirkes af/og påvirker musklernes spændingstilstand.



På grund af den indbyrdes forbundethed sendes der træk og spændinger fra en muskelgruppe til en anden. Derfor er hinderne ofte også spændte, når musklerne er det - og omvendt. Bindevævshinderne indeholder nerver og kar, der blandt andet sørger for at forsyne musklerne med næring. Hvis bindevævshinderne er stramme, bliver passagen til musklerne mere snæver, og kan forstyrre transporten af væske og nerveimpulser til musklerne.



Den generelle effekt ved MFR er, at du opnår en generel afspænding og varmefornemmelse i kroppen, fordi teknikken påvirker til øget endorfinudskillelse, som er kroppens eget lykkehormon. Derved fremmes en tilstand af velvære. Under MFR behandlingen og efter, kan du føle, at du kommer i en slags vågen/sovende tilstand, hvor sympaticus aktivitet er nedsat.






Tilbage